Mød hende der gemmer sig bag ordene.
Lidt om mig, Mille.
Jeg er mor, fotograf, forfatter, kreasjæl, enspænder, iværksætter og midt i livet, på godt og ondt.
Først og fremmest er jeg et meget positivt menneske, der elsker livet og er mega nysgerrig på det!
Til dagligt er jeg fotograf, forfatter og iværksætter og netop den kombination giver mig tilpas meget frihed til at skabe.
At skabe noget er det jeg i sandhed brænder for! Jeg er sikker på at det er meningen med mit liv, netop at skabe noget kreativt, både for mig selv, men også for andres skyld.
I december 2024 skrev jeg kontrakt med forlaget Alpha om ikke bare én, men hele tre bøger. Det skete midt i en orkan af Bogforum og planlægningen af Gunst, men det var nok et af de vildeste øjeblikke i 2024 for mit vedkommende.
Det hele begyndte faktisk da jeg gik ned med stress i 2020. Det, at læse og dykke ned i en anden verden gav mig ro. Der var ingen der målte og vejede mig. Jeg kunne blot lukke af for omverdenen og få mine tanker på afstand.
Jeg har altid været en håbløs romantiker, måske også derfor jeg er bryllupsfotograf? Hvem ved.
Og det var romancer, YA, NA og erotiske romaner, der for alvor fangede mig, både at læse, men også at skrive. Siden hen, har dark-genren tiltrukket sig min opmærksomhed.
I 2022 oplevede jeg min første bogmesse og det fangede mig i sit spind.
Jeg manglede dog romance på messen og besluttede mig lørdag 2. november 2022, at jeg ville skabe en romancemesse.
Nu, to år senere, er jeg i gang med netop det. At skabe en romancemesse til ære for alle, der elsker den genre ligeså meget som jeg gør.
Læs meget mere om GUNST, mit hjertebarn lige HER.


Fotograf: Dan Vikkelsø












Fotograf: Jimmi Tofthøj
I min tid som bogblogger blev jeg nomineret til følgende priser:

I 2023 blev jeg nomineret til DBBA - Danish Book Blog Award, der afholdes af Plusbog
Vinderen annonceres til Bogforum

I 2024 blev jeg nomineret til "Vi <3 bogbloggere" der afholdes i forbindelse med Ordkraft.
Jeg endte som finalist til "Årets bedste visuelle udtryk"